Den embryonale periode begynder ved implantation, n�r det befrugtede �g fikserer sig i livmoderen, og forts�tter gennem de f�rste otte uger af graviditeten. Dette er n�r de hurtigste �ndringer i pr�natal udvikling opst�r. Alle de store organer og kropstrukturer begynder at udvikle sig i denne korte periode. Barnet er ogs� yderst s�rbart i l�bet af denne tid, og miskraber er de mest almindelige i de f�rste 13 uger, hvis graviditet, siger Dimes marts. Prenatalbes�g skal starte s� snart kvinden finder ud af, at hun er gravid, for at sikre, at embryoet udvikler sig normalt.
Implantation
I begyndelsen skifter embryoet fra en fri flydende kugle af celler til et embryo, der er forbundet med moderens blodbanen. �gget kommer i livmoderen syv til ni dage efter befrugtning. Det implantater sig ind i livmoderen og fra dette �jeblik kaldes det et embryo. Efter implantation er embryoet forbundet med moderens blodbanen og kan modtage b�de n�ring og toksiner som nikotin gennem den.
Udvikling af Placenta
Siden modtagelse er n�ring afg�rende for embryoet, er de strukturer, der giver dem, den f�rste til at udvikle. De omfatter placenta, �ggeblomme og navlestreng. Placenta hj�lper med at fodre embryoet, transporterer embryoets affald v�k, og giver immunforst�rkning til den udviklende baby. Det er vigtigt, at embryoet udvikler sin egen blodcirkulation, der er adskilt fra moderens blodcirkulation. En tynd membran dannes mellem embryoets blod og moderens blod. Moderens antistoffer er for store til at g� gennem denne membran, og dermed kan moderens immunsystem ikke angribe embryoet.
Udvikling af organer
I den f�rste m�ned af graviditeten danner den embryonale disk. Alle kropsdele er dannet ud fra denne enkle struktur. Den best�r af tre lag af celle. Ektoderm vil blive nervesystemet og huden. Mesodermen vil danne skelet, muskler, kredsl�b og indre organer. Endoderm vil danne lungerne, ford�jelsessystemet, urinvejen og kirtlerne.
Hjernen begynder at danne i uge tre af graviditeten. Den f�rste m�ned af graviditeten er tidspunktet for hurtig udvikling for nervesystemet. Mere end 250.000 neuroner pr. Minut er dannet p� dette stadium af en graviditet. Hjertet begynder ogs� at pumpe blod i l�bet af denne m�ned.
I l�bet af den anden m�ned bliver disse st�rre organer mere tydelige. Hjertet udvikler for eksempel separate kamre.
�ndringer i embryonets kropsholdning
I l�bet af den f�rste m�ned af graviditeten er embryoen kr�llet og omkring en fjerdedel af en tomme lang. Det ligner mere en orm end en menneskelig baby. Ved udgangen af den anden m�ned af graviditeten �ndres embryoets legemsforhold betydeligt, og embryoen f�r meget mere opretst�ende stilling. Fosteret vokser hurtigt i l�bet af denne tid, s� i slutningen af anden m�ned er det en tomme lang.
teratogener
Frugtperioden er den farligste, n�r det kommer til teratogener eller milj�agenter, der kan beskadige embryoet. Fra det �jeblik embryoet implanterer og forbinder sig med moderens blodstr�m bliver det s�rbart for teratogener.
Skaden, som visse teratogener for�rsager afh�nger af mange faktorer. Jo st�rre dosis er, desto mere alvorlig er skaden. Eksponeringstiden er ogs� vigtig. Tidligere uds�ttelse for teratogener er typisk mere skadelig. S�ledes resulterer eksponering typisk i abort i embryonal perioden. Embryoet er s� s�rbart, fordi alle de store organer udvikler sig. Det samme teratogen kan for�rsage forskellige former for skader under forskellige graviditetstider, afh�ngigt af hvilke organer der udvikler sig, n�r embryoet uds�ttes. Arvelighed spiller ogs� en rolle, da nogle fostre er mere s�rbare over for teratogenerne af genetiske �rsager. Desuden er effekten af teratogener meget st�rre, hvis barnet ud over milj�giftene k�mper med andre negative p�virkninger s�som d�rlig ern�ring eller manglende medicinsk behandling.
