En nuværende tendens i kosttilskud er brugen af sukkerersubstitutter. Disse produkter er forbindelser, der under søde smag ikke kan udnyttes af kroppen til energiformål, selvom de sædvanligvis er fremstillet af sukker. Som et resultat er de et kalorieindhold med lavt kalorieindhold til sukkerarter, såsom saccharose. De anses for at være sikre til konsum.
Identifikation
Erythritol er en sukkeralkohol med fire kulsyre. Det er et monosaccharid, hvilket betyder, at det ikke kan nedbrydes i andre sukkerarter. Et molekyle erythritol er dannet ud fra 4 carbonatomer, 10 hydrogenatomer og 4 oxygenatomer. Det er en sukkeralkohol, fordi den er fremstillet via en fermenteringsproces og har en specifik kemisk struktur kaldet en hydroxylgruppe, der er fastgjort til den ene ende af molekylet. Den anvendes primært som et kalorier med lavt kalorieindhold, fordi det ikke benyttes af kroppen og er ca. 60 til 80 procent så sødt som saccharose (almindeligt bordsukker).
I naturen
Erythritol kan findes naturligt i mange organismer, hvilket indikerer, at det er et biprodukt af stofskifte af sukker. Ifølge en gennemgang, der blev fundet i december-udgaven af Food and Chemical Toxicology, kan erythritol findes i sådanne fermenterede drikkevarer som vin, øl og skyld, samt i produkter fremstillet af pærer, druer, vandmelon og soja. Det kan også findes i væv og væsker fra mennesker og andre dyr, i human urin og blod (i niveauer op til 1 mg pr. Liter). Dette er yderligere bevis for, at erythritol er lavet som følge af sukkerafbrud.
Industriel Produktion
Erythritol fremstilles normalt af glucose, der er fremstillet af majs eller hvedestivelse. For at gøre dette bliver stivelsen først behandlet med enzymer (specielle proteiner), der bryder stivelsen ned i glukose. Denne glucose blandes derefter med gær, såsom Moniliella pollinis eller Trichosporonoides megachliensis, og gæren fermenterer glukosen til dannelse af erythritol. Den fermenterede blanding opvarmes derefter (for at dræbe gæren) en tørret (ved kogning af alt vandet), således at erythritolkrystaller dannes. Disse krystaller vaskes derefter (for at fjerne urenheder), genopløses, renses igen (ved anvendelse af et specielt slags kemisk filter) og til sidst isoleres i fast form, hvormed erytritolet er sikkert til konsum.